3 ugers opdatering

Tja, denne blog kom først op og køre efter mastektomi operationen, så det vil lige tage mig lidt tid at indhente relevant info til Jer der læser med 🙂

Men nu er det tid til en 3 ugers opdatering siden min operation (dobbelt mastektomi uden rekonstruktion)

 

Helingen er gået virkelig fint. Jeg har siden operationen haft sådan et smart plaster på  – 3M micropore- hedder det vist nok. Det skal sidde over arret i 3 måneder – og skiftes en gang om ugen. Det tåler bad, er åndbart og tørrer hurtigt. Lige nu er det også rart at have noget over arrene, for at “skærme sindet lidt”.

Det kan dog godt “folde” en smule, hvilket gør, at der er nogle bluser der bare ikke kan bruges pt. – dem med meget tyndt tætsiddende stof osv.

Jeg ville have taget et billede af arrene da jeg skiftede plasteret i går, for jeg ved, at billeder er noget af det der virkelig kan gavne andre, så de får en forestilling om, hvad de har i vente, men jeg glemte det. Jeg lover at huske det næste gang!

Men jeg er overrasket over, hvor fint arrene ser ud allerede. Det plaster hjælper virkelig på at fint resultat.

 

Jeg har et par “flapper” ude i siderne, under armhulen, på engelsk populært kaldet “dog ears”. Det er dog for tidligt at bedømme noget resultat – der går op til et helt år, før det er muligt. Men jeg er forhåbningsfuld! (Jeg er rimelig slank af bygning, så de er også virkelig små – og kan evt. korrigeres ved et lille indgreb senere)

 

Jeg kan mere og mere, for hver dag der går. Genoptræningen hjælper meget. Stræk stræk stræk, er mit råd. Alt med måde, dog, selvfølgelig, indtil smertegrænsen. Det er ikke længere en kamp at tage en bluse på, og nå ting på øverste hylde i køleskabet! Nogle gange må jeg dog lige have en taburet til hjælp. Og det er stadig ikke nemt at skubbe klapvognen, især det at dreje den volder besvær. All in time.

 

Det er ikke nogen nem tid, det dobbelte mastektomi har forårsaget at tabet af min mor (som døde af brystkræft da jeg var lille – og selv fik fjernet et bryst) ligesom er blusset op igen. Men mere om det følelsesmæssige aspekt senere hen, det er jo et stort emne.

 

 

Det var lige et par ord herfra i dag – håber jeg får mere energi til at tage mig kærligere af denne side snart. Skriv endelig hvis du har brug for uddybning, eller hare spørgsmål.

 

God dag 🙂

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s