Rekonstruktion eller ej – et personligt valg

f01859c4c43e3f7edcec500ff3e10865

 

Ja – et utroligt personligt valg. Så, here goes. Er du her, så er du måske også i tvivl. Jeg vil starte med at sige, at jeg fuldt ud respekterer alle de kvinder der vælger rekonstruktion. Jeg kan sagtens forstå det. Det er bare ikke noget for mig. Og her vil jeg fortælle om min vej til denne beslutning.

Da jeg først hørte om rekonstruktion, og mastektomi operationen hos lægen på hospitalet (hun var ved at henvise mig til Roskilde til rekonstruktion allerede ved første samtale) – bad jeg om, at få lidt tid at tænke i. Det lød simpelthen ikke tiltalende for mig. Jeg syntes, at den dobbelte mastektomi operation var stor nok – og uanset metoden for rekonstruktion, så lød det ikke til at være noget for mig.

Større risiko for komplikationer, længere restituering, muligvis mere svært at spore evt. kræft knuder bagefter, end hvis jeg ikke fik rekonstruktion, risiko for udskiftning af implantat (afhængig af rekonstruktionstypen), større kirurgisk indgreb og dermed længere tid i narkose, flere dræn nødvendigt bagefter, tanken om fremmedlegemer i kroppen…

Jeg så mange, mange billeder af rekonstruerede bryster, og ingen af dem, jeg så, var noget for mig.

Listen er lang. Nogle punkter er måske knap så rationelle, men jeg havde to mål; at reducere min risiko for brystkræft. Og at komme hurtig ovenpå, så jeg kan være der for min dreng.

Og mest af alt har jeg også kunne læse mig til, at det aldrig vil føles som mine egne bryster igen. Jeg ville også vide det selv, naturligvis, og jeg tilhører en type, der tænker meget dybt over tingene.

Jeg tror, at netop dét var udslaget også; Jeg ville simpelthen ikke være glad for min krop, og alt det den skulle gå igennem, pga. ‘to buler’. Hvilket er hvad det ville være for mig. Ingen føling i dem, kun udseendet. Og aldrig udseendet som det har været. De ville ikke kunne amme et barn, eller give mig følelsen af de bryster, jeg ville miste.

Det ville føles falsk, for mig.

Jeg savner mine egne bryster, hver dag. De bryster der klarede amning i flere år (High fives!) – dem jeg er født med, dem min mand har kærtegnet, dem min dreng har puttet sig ind til hver gang vi har set tegnefilm…Dem savner jeg. Uden tvivl. Men tanken om at skulle igennem flere operationer, komplikationer og længere restituering, tilmed uden at opnå det resultat jeg vil? Nej tak. Mine egne bryster eller slet ingen. That was the deal.

Jeg brugte -meget- lang tid på at finde andre kvinder i min situation, med mine tanker. Er du også i den proces, så vil min næste post indeholde nogle links netop til dig, som har hjulpet mig meget.

 

Opdateret: Her 5 uger efter operationer fortryder jeg ikke mit valg. Det var det rigtige for mig.

 

Hvordan kom du tættere på din beslutning, og hvad hjalp dig? 🙂

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s