At glæde sig

Jeg vil bare lige slå et slag for, at vi husker at se fremad, og en gang imellem tænker over alt det, der er at glæde sig til.

Så jeg vil måske fra tid til anden lige lave et mini indlæg om de ‘små’ ting 🙂

Lige nu er der kun 3 uger tilbage, inden jeg kan tage mit plaster af – det bliver virkelig rart at kunne gå uden, og jeg tror også, at det bliver endnu et skridt i processen. Lige nu dækker plasteret jo fint over arrene, og det er hudfarvet så er meget diskret. Men når først det er af, er der ingen vej uden om, så vil arrene i spejlet kigge tilbage på mig.

Men, jeg husker det positive, og hvad arrene står for, og forbereder mig på, når plasteret skal af. (Sygeplejersken sagde, at det skal sidde i 3 måneder – ikke længere)

Måske jeg en gang får en super feminin tatovering langs brystkassen ligeså – det har jeg tænkt på mange gange. Men hver ting til sin tid, et skridt ad gangen.

Men så! Jeg glæder mig til igen at kunne gå med mine bluser, uden at tænke for meget over, at plastrene er i vejen, rynker, titter frem.

 

Hvad glæder I Jer til?  God aften derude i hvert fald 🙂

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s