Hormonbehandling – samtale på Rigshospitalet

Så har jeg været til samtale på Rigshospitalet, da jeg synes, at hormonbehandlingen virker til at være for lidt; jeg har simpelthen så mange symptomer på overgangsalder. Ja stort set alle de symptomer der findes, undtaget hedeture. De er endnu ikke aftaget med tiden.

Så efter at have venter i knapt 5 måneder på at få en tid, så lykkedes det mig endelig at tale med en meget sød og informativ overlæge omkring det.

Hun anbefalede mig at gå over til plastre i stedet for piller, fordi kroppen langt bedre optager det sådan. Så det er planen. Disse plastre er dog i restordre i hele landet i 10 uger, så jeg kan ikke helt melde om en bedring lige nu 🙂

Der skal tages blodprøver løbende for at se om hormonbalancen forbedres.

Men ville gerne lige informere om dette; det kan være at I der læser med derude selv står i samme situation og endnu ikke har talt med en ekspert omkring det. Skriver igen når det er lykkes at få fat i plastrene og skal nok melde tilbage om effekten af det 🙂

1 års opdatering – dobbelt mastektomi (fjernelse af begge bryster)

Vildt. Så er der gået et år siden min mastektomi operation. Det er ikke til at forstå. En opdatering er derfor på sin plads 🙂

Det går stadig ”som det skal” rent fysisk, dvs. vævet heler fint, så vidt jeg kan se, og der er god bevægelighed i det.

Arrene ser også OK ud, der er dog lidt ved det ene, der ikke har helet så fint, som jeg havde håbet på, men sådan er det jo. Det er ar, de forsvinder aldrig. Det kan ses på billedet nedenfor (mit højre ar, der hvor syningen slutter, der er det ligesom “hævet” lidt op)

 

dsc_0001.jpg

 

dsc_0002.jpg

 

DSC_0004

 

 

Jeg er stadig en smule ”bedøver” i den ene side, men det har aftaget med tiden, så mon ikke det bliver bedre.

Rent mentalt knokler jeg lidt for tiden, jeg tror, at ”euforien” og lettelsen over, at have klaret det og kommet igennem det har lagt sig lidt – og hverdagen har indfundet sig.

 

https://i0.wp.com/cdn.quotesgram.com/img/27/30/1659723425-the-hardest-battle-youre-ever-going-to-fight-is-the-battle-to-just-be-you-quote-1.jpg

 

Alt i alt ser jeg tilbage på noget af en rutsje tur det seneste år, og jeg håber, at det næste år vil hjælpe mig på ved til at opnå en bedre accept af det hele, og huske på alternativet.

Som lægen sagde – og denne sætning glemmer jeg nok aldrig;

“Det er usandsynligt at du ikke får kræft”.

Jeg er taknemmelig for at kunne gøre hvad jeg kan for at sørge for, at jeg er her til at se mit barn vokse op.

 

https://i0.wp.com/teresakogut.com/wp-content/uploads/image/piglet_gratitude.jpg

 

Vær stærke derude 🙂 I er ikke alene.